For 82 år siden polske jøder gjorde for første gang en væbnet modstand mod tyskerne.
Polske jøder deltog selvfølgelig i kampene, da tyskerne invaderede Polen, men dette var den første jødiske modstand mod tyskerne.
Ghettooprøret var den første storstilede væbnede aktion mod tyskerne udført af undergrundsorganisationer i Polen, såvel som den første by...
Femoghalvtreds år er nu gået.
Og våde tårer er i øjet.
Siden hvornår startede det hele?
Var det på partipampernes gilde?
Juni 2022. Den Sorte Diamant - det kongelige bibliotek i København. Yuri Dojcs "Last Folio" fotoudstilling, som var en del af Den Jødiske Kulturfestival. Billeder af indre af en gammel synagoge, en ødelagt mikvah, en forladt jødisk skole og nærbilleder af gamle bøger, der falder i støv. Ved indgangen et dusin billeder af gamle mennesker, en kort...
Igen endte natten
Og gennem gardiner
Når morgen er kommet
Igen solen skinner.
PASSING THROUGH (JØDISK TRUBADUR)
Som det sker hvert år som en del af familiens kulturliv gik vi teateret.
Og som det foregår hvert år valgte den unge generation forestillingen og arrangerede logistikken. Den ældre generation skulle kun deltage og levere de nødvendige ressourcer til gennemførelse af projektet.
I år fald valget på "Spillemand på en Tagryg".
Det var gået...
50-ÅRET FOR DANMARKS MODTAGELSE AF JØDISKE FLYGTNINGE FRA POLEN
Jeg er ikke religiøs, men som det passer en gammel jøde, gik jeg på Jom Kippur dagen til Kol Nidre i synagogen. Ligesom mine forældre gjorde det i sin tid.
Hvorfor blev jeg ikke overrasket ved synet af den blokerede del af gaden og de bevæbnede politimænd, der stod på begge sider af indgangen til synagogen?
...
Et nyt jødisk år er begyndt. Rosh Hashanah er også Yom ha-Din (en Dommedag).
I henhold til traditionen bedømmer den Højeste Dommer alle mennesker på denne dag. Han skriver de gode ind i livets bog og de slemme ind i dødsbogen; dommen over de andre udskydes indtil Yom Kippur dagen.
Dagene mellem Rosh Hashanah og Yom...
"Hverken mit fædreland
eller ingenmandsland,
kun en jord
med sten indeni..."
(Anna Frajlich)