SKØRTEJÆGER

SKØRTEJÆGER

Hvad for noget? Svietlicki? Men det var jo ikke hans rigtige navn!
Deres slægtning? Ja. Jeg kan se nogle ligheder.
Han så brandgod ud. En rigtig filmstjerne!
Hvordan jeg kender til det? Fordi Wanda, min søster, havde taget ham hertil.
Han boede hos hende næsten et år.
Navnet Svietlicki stod på de falske ariske papirer.
Han lignede ikke en jøde.
Og med disse papirer var der ingen der generede ham.
Han var også en kammerat. Og han kunne drikke som en svamp!
Og da han gjorde en god forretning, så gave han en omgang eller to på kroen.
Nej. Man kan ikke sige at han var en gnier.
Men han havde en frygtelig trang for kvinder.
De vidste, hvem han var. Fordi han viste dem noget andet end de falske papirer. Du ved.
Han var også en skørtejæger før krigen. Han fortalte selv det til Wanda.
Han sagde, at han mødte en gang en forfatterinde. I starten fortalte hun ham, at hun ville aldrig gå i seng med en jøde, fordi hun hadede dem alle sammen.
Men efter han viste hvad han kunne, var hun villig til at gøre alt, hvad han ville, når han ville og hvordan han ville. Så dybt var hun faldet. Alt bare for at få ham til at elske hende. Selvom han hånede hende på det groveste.
Jeg ved ikke, hvordan Wanda fandt ham. Hun ville ikke sige det.
Hun var fuldstændigt forgabt i ham. Og han udnyttede hende.
Hun gik endda til, at han havde andre kvinder. Bare han kom tilbage til hende.
Og han havde så meget held med kvinderne, at de kom til ham selv.
Bare han kiggede på dem, så var de ved at miste trusserne.
Det en garnison i vores by. Da tyskerne invaderede landet, blev mange fra vores garnison taget som krigsfanger og sat i lejrene. Men deres kvinder havde stadig deres behov. Så den skørtejæger havde en fantastisk tid.
Han var så populær, at kvinderne stiltiende gik med til, at han skiftede mellem dem, som han ønskede.
En nat med den ene, morgenmad med den anden, frokost med den tredje og aftensmad og så videre med en anden.
Sådan en laban!
Men han vendte altid tilbage til Wanda.
Og hun reparerede hans tøj. Købt ham nye skjorter. Og et sæt tøj.
Og han tog det som om han fortjente alt dette.
Det værste var, at resten af kvinderne også var enige.
Det så ud til, at selv dem, hvis mænd var hjemme, også ville afprøve ham.
Og den skiderik aldrig nægtede sine tjenester.
Også for de ældre havde han altid et smil og et godt ord.
Der gik endda rygter om, at han gjorde det med vores politibetjents kone.
Kun giftefærdige piger gik fri.
Han sagde en gang, da han var beruset, at disse piger var ikke et besvær værd. For det første vidste de ikke, hvordan man giver glæden. For det andet troede de, at det næste trin vil være et bryllup. Og for det tredje det var farligt, fordi hvis en forælder blev mopset, kunne man få en kugle i panden.
Så hvorfor, for helvede, skulle man risikere med en, der ikke kendte spilleregler, hvis man kunne gøre det med en der ved, hvordan man kan give én glæde.
På grund af alt det der begyndte mændene at være mindre venlige mod ham. Men ingen vidste, at han var en jøde.
Og kvinderne var stadigvæk på hans side. Det var ikke til at forstå. Var han en troldmand eller hvad?
En gang fik de ham med nogle smuglervarer, men gendarmens tøjte reddede ham ud af det på en eller anden måde.
Derefter begyndte han at forsvinde i nogen tid. En uge og nogle gange var han væk i mere end ti dage.
Kvinderne var bekymrede. Det kunne jo ske, at han var fanget af gendarmer eller politi. De vidste jo, hvem han var, og hvad der ville ske med ham, hvis det blev opdaget.
Men han lo kun af dem og sagde, at han var født under den heldige stjerne.
I sidste ende fandt man ud af, at han havde en kvinde i en anden by.
Efter krigen viste det sig, at hun var også på nogle falske ariske papirer. Men ingen vidste det dengang.
Bortset fra at han var ikke længere så ivrig med kvinderne.
Ikke at han blev en munk. Men det så ud som om han kunne mindre lide det.
Og han kom ikke tilbage til Wanda.
Og en dag kom de efter ham.
Han vidste straks hvad der foregik og forsøgte at hoppe ud af vinduet.
Men vores politibetjent skød ham i ryggen, så han faldt ned på fortovet.
Politibetjenten gik ned til ham, skød ham to gange i skridtet og sagde: "Dør, din forbandede jødesmovs!"
Hvem forrådte ham? Det var Wanda!
Og hun sagde, at hvis hun ikke kunne have ham, skulle ingen have ham!