SASHKA (3)

Tibage til fortiden
(3) Sashka


Et nyt nummer REUNION68 kom ud.
Igen nogle dødsannoncer. Ikke kun fra dine forældres generation.
Din hylde begynder også at smuldre. Michal, Jurek, Sonia, Franka og Sashka.
Så mange er allerede i Abrahams skød af disse seksten AMHUs (hebraisk: En af os), der passerede igennem din klasse.
Sashka er gået bort sidste år. Der var intet om det i REUNION68, fordi han forlod Polen meget længe før. Hvis ikke for Lenka, vil du endda ikke vide det.
Du så ham sidste gang under dit besøg i Melbourne.
Også på grund af Lenka. Hvis ikke for hende, ville du aldrig havde været der.
Og på den måde havde I jeres egen, private "reunion" efter 50 års adskillelse.
Hvad husker du fra den aften i det hotel på Cromwell Road?
Næsten intet. Men det var som om I aldrig havde været væk fra hinanden.
Sashka er et minde om dine unge skoleår.
Du startede i den hebraiske skole i Krasinski gade.
Skolen befandt sig i et anneks til den ødelagte hovedbygning, som skulle passeres på vejen der. Du havde ikke noget imod at gå i skole om søndagen, fordi lørdage var frie.
Du var lærerindens kæledægge, fordi hun på dette tidspunkt var din onkels kæreste. Det var nok derfor, du blev valgt til at stille disse fire spørgsmål ved skolens jødiske påskefest. Hele næste måned var du meget populær i Niebuszewo kvarters jødiske samfund: "Det er ham, der stillet de 4 Kashes (spørgamål)!"
Derefter alt har ændret sig. Din onkel brød med lærerinden, og skolen lukkede kort tid efter. For resten af skoleåret blev du overført til Peretz (jødiske) Skole.
Der mødte du de børn, med hvem du var året før i Bartoszewo lejren.
Den gang var du én af disse radmagre, svage drenge, og sådan var du husket af Bartoszewos mob. Uheldigvis for dem, kom du til Peretz skolen efter et års tid tilbragt sammen med de labaner fra Slaska gade, hvor du boede. Du endte næsten hver dag på en "æsel" bænken, fordi næsten hver dag bankede du én fra Bartoszewo flokken.
Den anden klasse du har startet på en "normal" skole, fordi forældrene ikke kunne klare de daglige anmærkninger i din skolebog.
Den nye skole var noget helt andet.
RTPD (Arbejdernes Forening af Børnenes Venner) Nr. 1 i Malopolska gade.
Den første hjernevask. Den første ideologiske beruselse. Og iver efter at deltage i arbejde for og forsvar af Folkerepublikken Polen ...
Og en stærk ønske om en deltagelse i 1. Majs parade! Ja! Det var noget!
Ikke alle kunne deltage i skolens paradekolonne.
Kun de klasser, der var bedst i karakterkonkurrence og "socialt samarbejde", kunne komme i betragtning.
Du var den gang otte år.
På 1. majs morgen løb du til skolen, vel vidende at 2. klasse ikke kunne deltage i paraden. Men selve synet af skolens orkester og de "udvalgte" i skolens paradekolonne var det værd. Kolonnen begyndte at bevæge sig, og du løb begejstret ved siden af den, sammen med Ninka fra din klasse.
Sandsynligvis på grund af det, én af lærerne fik en idé om at stille foran skolens kolonne to små børn holdende i hånden hver et lille flag (rød Sovjetunionens flag og hvid-rød polsk flag).
Du gik i spidsen for skolens kolonne stolt som en pave.
Mærkelig nok ingen derhjemme nærede tilnærmelsesvis stærke begejstring for det.
Du viste din far i boghandlens udstillingsvindue en bog om Josef Stalin, som du ville meget gerne have.
Men han har sandsynligvis misforstået det, fordi du fik den ikke til din fødselsdag.
Det var meget bedre i skolen.
Lenka stiftede en hemmelig celle K4, hvor du, Joska og Rafal var medlemmer af.
Du kendte Rafal fra Krasinski Skolen og I har brugt halvdelen af den tredje klasse til slåskampe efter skoletid, for at finde ud af hvem var den stærkeste.
Lenka gav jer en opgave at afsløre en "fjende af folket".
Det skulle efter sigende være Mira fra jeres klasse. Og begrundelsen var at Miras forældre vendte tilbage til Polen fra det kapitalistiske Frankrig ...
Sashka ønskede virkelig at være et medlem af cellen. Du husker godt hvordan han råbte: "K5, ikke K4!"Kan du huske jeres eskapader gennem ruinerne af slottet, der lå ved siden af skolen?
Cigaretrygning i tårnet, som var en slagmark for femte og sjette klasser.
Den klasse, der fik fri først, plejede at besætte tårnet og de andre forsøgte at generobre det. Normalt endte det med en regulær stenkamp.
Kan du huske, hvad der skete, da en af dem fra sjette havde glemt udenfor tårnet en trompet, som han fik den dag fra skolens orkester? Efter en times stenbombardement blev trompeten forvandlet til et stykke metalskrot.
Du besøgte Sashka ganske ofte i hans forældres lejlighed i Piastow Allé.
Han havde der nogle gamle mønter, som I havde brugt til at lege Fredsløbet (cykelløb Wyscig Pokoju). Ofte én af mønterne var Wilczewski (Polen) og den anden repræsenterede danskeren Pedersen. Væddeløbet fandt altid sted i den brede vindueskarm og hvert møntkast var støjende og lidenskabeligt diskuteret.
Dit venskab med Sashka kunne virke mærkeligt på dette tidspunkt.
Han var jo en søn af en ideologisk lektor i det kommunistiske partis amtsudvalg, og du var en søn af en ejer af en privat virksomhed.
Men det lader til, at den fælles oprindelse var stærkere. Det var ikke dig, men Sashka, der blev kald "en forbandet Jøde" af far til Eva, der gik i klasse sammen med jer.
Kan du huske den sidste "leg" opfundet af Sashka?
Ja. Stenkastning mod forbipasserende biler. Det kunne ende tragisk og legens afslutning var heller ikke smart. Den dag, efter skole, gik du hjem sammen med Sashka og Romek. Af gammel vane har I kastet sten mod forbi kørende sort bil, som helt uventet stoppede. Sashka tog straks benene i nakken, og du løb efter ham.
I den næste gade har I stoppet for at puste ud, og fortsatte med at gå, som om intet var hændt. I begyndte at tale igen, og ikke engang har lagt mærke til den sorte limousine, der kørte op til jer og standsede. I det øjeblik du øjnede to fyre, der blokerede fortovet foran jer, var det allerede for sent for flugt.
Det vidste sig at I var "heldige" at ramme en limousine, der tilhørte den første sekretær for det kommunistiske partis amtsudvalg!
Ret uheldig for din far, en ejer af en privat virksomhed (kapitalist!).
Bare tænk på overskrifter! "Søn af en arbejderklassens fjende hæver sin hånd på det kommunistiske partis repræsentant!"
Sashkas far, den ideologiske lektor, havde en vis chance for at berolige partifælles vrede over hans søns narrestreger. Romeks far, en redaktør på Glos Szczecinski (Szczecins Stemme), der var det kommunistiske partis uofficielle talerør, var også i stand til at udtrykke en selvkritik over sin forsømmelse i den ideologiske skoling af sin søn.
Men din far?
Som sædvanlig, har du haft mere held end forstand.
Et par dage senere blev den første sekretær fjernet/afskediget fra sin stilling, og sagen døde uden synlige følger.
Resten af dine minder om Sashka opløses i en glemselståge.
Sad I sammen i skolens aula og lyttede til 8-timers lang radioudsendelse fra Josef Stalins begravelse?
Har I stået ved siden af hinanden i 5 timer i gymnastiksalen under Boleslaw Bieruts (daværende første sekretær af det polske kommunistiske parti) begravelsestransmissionen?
Det kan du ikke huske.
Du var for nylig i Szczecin og gik til Malopolska gade.
Du har endda sendt billederne til Lenka.
Hun svarede begejstret: "Har du besøgt skolen?", "Har du talt med lærerne?"
Nej, du gik ikke ind i skolen. Nej, du talte heller ikke med lærerne.
Det var kun den samme bygning. Skolen blev først omdøbt til TPD No.1, derefter ændret navn til Folkeskolen og Gymnasium No.5, og til sidst blev den flyttet andre steder hen.
Dens ånd, ligesom Sashkas ånd og ham selv, eksisterer ikke længere.
Kun sådan nogen som dig, vikler sig selv i erindringernes garn.
Men så længe du husker det, så er det ikke så slemt.
Lad de levende ikke mister håbet ..

.Alex Adelist
November 2014