M4 (7)

Tilbage til fortiden
(7) M4

Weekend. Det ser ud til at huset trænger igen til støvsugning.
Lidt for mange af de kvadratmetre. Efter pigerne var flyttet, blev huset ligesom for stort til jer to. Ærlig talt, det halve af husets areal ville være tilstrækkelig.
Kan du huske jeres første lejlighed i Polen? Andelslejlighed med hele 44,28 m2.
Hvor længe har du ventet på den lejlighed? Otte, ni år?
Men eventyret startede tidligere.
Jeres tilbagevenden fra Sovjetunionen til Polen i 1946, og første lejlighed i Szczecin.
Far har fundet 3-værelses lejlighed. Første etage i hovedbygningen.
Luksus i disse tider, fordi lejligheden havde sit eget bad og toilet.
Det eneste problem var, at far har glemt at ordne formaliteter på rådhuset.
Og en skønne dag bankede på døren en mand, som havde en ... officiel indkvarteringstilladelse til netop denne lejlighed!
Så det var jeres første flytning i Szczecin.
Ikke ret lang. Kun på tredje sal i annekset. To værelser i repos og et køkken.
Til gengæld sammen med onkel Misha og hans kammerat.
Man kom ind i lejligheden gennem et køkken. Derefter var der et værelse, gennem hvilket kunne man komme til jeres værelse. Lidt trængt, og oven i købet havde du også en hund! Ikke ret længe, fordi en skønne dag kom du hjem og hunden var pist væk!
Mor har givet den væk, og der var ingen, der spurgte om din mening. Selv om du aldrig har nævnt det, har du, i din underbevidsthed, heller aldrig tilgivet hende den handling.
Overfor boede tre sporvognsførere. I overtog deres lejlighed, da de flyttede ud.
Lejligheden var en lille smule bedre, fordi foruden to værelser var der et stort forværelse, fra hvilket var der separate indgange til værelserne og køkkenet. Det eneste problem var, at forværelset blev brugt til onkel Mishas skrædderværksted.
Et toilet, som I delte samen med en anden lejlighed, var placeret på en mellemetage. Begge lejligheder havde pligt til at gøre det rent med jævne mellemrum.
Du husker det, fordi onkel Mishas ægteskab gik i stykker, lige fra starten, på grund af netop dette toilet.
Onkel Misha var i slutningen af trediverne, og har giftet sig med en attenårig pige, som lige blev færdig med gymnasium. Hvorfor har han valgt hende? Sandsynligvis, fordi hun var ung og uerfaren, og fordi... hun havde imponerende bryster. Det var derfor, din far kaldte hende (ikke højt) for en Simenthalkø.
Efter bryllupsnatten, onklen har givet sin unge kone en kost, en klud og en spand vand, og beordrede hende til at gøre rent på toilettet, fordi det var akkurat deres tur!
Og den stakkel pige var ikke vant til et fysisk arbejde. Derhjemme, hos hendes forældre, alt var serveret og klart. Og her, på den første ægteskabsdag, sådan noget! Ingen under, at pigen løb grædende hjem til mor og far.
På dette tidspunkt var I flyttet fra, og fik et værelse i en anden lejlighed. Lejligheden tilhørte en skraldemand, som arbejdede i en anden by. Hans værelse (det største i lejligheden) var aflåst. I have rådighed over resten af lejligheden (et værelse, gangen, køkkenet, et viktualierum og et toilet, som var placeret ved trappegangen).
Et par år efter, flyttede skraldemanden ud, og pludseligt havde I hele lejligheden for jerselv! Ikke helt, fordi fars butik blev lukket og værkstedet var flyttet ind på det store værelse.
Derefter har far fået tildelt en lokale i den nybyggede butiksarkade, og efter værkstedet var der kun tilbage nogle større brædder, der var brugt til skindbearbejdning. De stod ved indgangen til lejligheden, og en skønne dag blev de stjålet! Ikke helt. Den eftermiddag kom far hjem, og var meget fornøjet. En mand kom til ham med 5 brædder, og far købte dem for en "hund"!
Det vidste sig, at far har købt sine egne brædder, men det kunne ikke forstyrre hans glæde. Han påstod, at han skulle have betalt det dobbelte for transporten, da disse brædder var jo store og tunge.
Du blev færdig med gymnasium, og begyndte på den Polytekniske Læreanstalt.
Tiden var til at flyve ud fra reden, men hvorhen? Du har skrevet dig op til en lejlighed. M3 (ca. 30 m2), som du alligevel ikke var berettiget til, fordi du var ugift. For at blive taget i betragtning, fik du Anka til at skrive under, at I bliver fluks gift, når lejligheden ville være til rådighed. Det planlagte lejlighedsbyggeri blev meget forsinket. Og i mellemtiden rejste Anka ud af Polen.
Du havde en mulighed at få et værelse med en køkkenniche i det nybyggede højhus, men slog ikke til.
Du afsluttede din ingeniøruddannelse, og boede stadigvæk hos forældrene.
At sove på en sofa i samme værelse med dem, var ikke den bedste metode for et selvstændigt liv start. Men sådan var virkeligheden i Folkerepublikken Polen.
Dagen, hvor du fyldte femogtyve år, gik dig meget på. Slut var det sorgløse studenterliv. Tilbage var der kun strabadserne med at arbejde, og det "voksne" liv.
Hvad kunne du forvente mere af livet?
Du har inviteret hele din veneflok på en studenterklub. Det næste, du kunne huske, var opvågning hjemme hos forældrene med en dundrende hovedpine.
Meget mærkeligt, fordi Basia fik dine nøgler, før den første vinflaske.
Derefter vidste sig, at du fortalte venerne, at du skulle efter den næste flaske vin, og ... de har ikke set dig mere den aften! Efter sigende, har du støjende prøvet komme gennem den aflåste dør hos dine forældre, og på et spørgsmål hvorfor du ikke brugte dine nøgler, svarede du med dobbeltkvadratiske ligninger.
Et par år senere har du lært Tina at kende, og I blev gift samme år.
Lejligheden havde du stadigvæk ikke, så du flyttede ind hos Tina.
Tinas far var en oberst i den polske hær, og deres 3-værelses lejlighed tilhørte den Militære Lejlighedsadministration (GAM), som havde det meget vandskelligt med at sluge en "civilist". Tinas far døde før jeres bryllup, og GAM har overtalt din svigermor til at flytte til en mindre lejlighed ved siden af.
I var blevet beordret til at flytte ind i en såkaldt erstatningslejlighed.
Bygningen var placeret overfor kasernerne, og lejligheden på anden sal bestod af et køkken, et badeværelse og en lille gang, hvorfra kunne man komme ind til et stort rum. På venstre side af rummet var der en indgang til et forholdsvis stor værelse, og på højre side var en dør til et mindre værelse.
Lejligheden, trods mangel på et toilet, ville være OK, hvis det store rum ikke havde været delt på midten af med et grønt forhæng. Og på højre side af det boede en sergent med konen, mens I blev placeret på den anden side af forhænget!
Da de besøgende jer (ikke ofte) gæster så ud til at være lidt "trængende", plejede du at sikrede sig, om det virkeligt var tilfældet. Fordi brugen af toiletfaciliteter krævede at man forlod jeres værelse, gik gennem rummet med det grønne forhæng, passere gangen på vej til køkkenet, hvorfra, efter man har snuppet et bund af nøgler hængende på bagsiden af køkkendøren, skulle man igen ud på gangen, åbne en indgangsdør, og komme ud på trappegangen hen til den næste lejligheds dør, låse døren op med én af nøglerne fra nøglebundtet, komme ind i lejligheden og fortsætte til venstre til den første dør på venstre side. Efter åbning af denne dør, skulle man bare åbne en hængelås ved den anden aflukke på venstre side. Og så kunne man bruge den befindende der toiletkumme! Sikke en lykke!
Men alt lykke har sin ende. GAM har besluttet at bruge bygningen til andre formål. Sergenten har fået en ny lejlighed, og for en lille stund var I de lykkelige ejere af en 3-værelses lejlighed med bad (men uden toilet).
Nika kom til verden før jeres flytning til den anden erstatningslejlighed. To værelser, et køkken og sandsynligvis eget toilet med bruser. Din mor har skaffer jer et KH13 møbelelement. Det var en bedrift, fordi leverancen for hele Szczecin by (over300.000 indbyggere!) bestod af to sådan nogle sæt. Og hun har snuppet et af dem! Lige som med den vaskemaskine, som I fik til den første erstatningslejlighed.
Flytning i midten af vinteren. Du smed to spand kul ind i kakkelovnen i det store værelse. Uden synlig effekt. Der måtte være noget galt med træk i ovnen, fordi alt kul blev blæst ud, og på værelset var der stadigvæk kold som i Sibirien. Den støbejernsbrændeovn i soveværelset var glødevarm på overfladen, men der var minus 5 grader ved vindueskarmen! Nika plejede at sparke sig ud af tæppet om natten, men denne gang lå hun hele natten viklet ind i et tæppe og plaid. Hvordan, for helvede, kan man leve sådan?
Din mor besøgte jer om aften, sammen med din bror. Med blomstrer til den nye lejlighed! Næste dag flyttede I til din mor.
Kun midlertidig, fordi den nye bygning, hvor I skulle få en lejlighed var lige ved at være færdig. Men livet i en lejlighed, hvor et af værelser var besat af jer, og det andet af din mor og din bror, var ikke speciel behagelig, hverken for jer eller dem.
Og til sidst jeres egen (andels)lejlighed! M4!
Sådan set, som en familie med et barn, havde I krav kun til en lejlighed af M3 type.
For at få M4 type, skulle du betale 30 tusinde zloty ekstra. Det var din mor, der betalte, fordi du, med din gage, havde ingen chance at spare op til sådan et beløb.
Heldigvis fik du en akademisk underviser stilling på Landbohøjskolen, lige før du skulle få lejligheden. Og som sådan havde du lov til et ekstra lejlighedsareal. Og pludseligt blev du 30 tusinde zloty, (som andelsselskabet tilbagebetalte), rigere.
Den tømme lejlighed skulle jo møbleres.
Du fik anbefalet en snedker, som ville tage sig af det. For at gøre sagen endnu sjovere, vidste det sig, at han ikke have noget arbejdsværksted, og gjorde alt arbejde i "Gør det selv" lokaler!
At få nogle møbler, som kunne indpasses jeres køkken, var næsten umuligt.
Så du har lavet en tegning af køkkenmøblementet, som snedkeren skulle omsætte til færdige møbler.
Kan du huske den gang snedkeren kom med et køkkenelement, som skulle stå ved væggen under køkkenvinduet? Han lavede det i et stykke, og I brugte over tre timer for at bakse det på plads.
Hængeskabe og tilpasning af finerstykker til de buede vægge var derefter en petitesse.
Et standard skab ude på gangen kunne ikke være på tale, fordi nichens skillevæg, hvor skabet skulle passes ind, viste sig én centimeter for smal. Endnu en mulighed for et snedkerarbejde. Og den 3 dage lugtede fælt bejdsemiddel, som snedkeren brugte til imprægnering!
Så var der skruet til væggen Kowalskis møbelelement, som ellers ikke ville blive stående på det lille værelse. Og det famøse KH13 møbelelement, kilet til i det store værelse, fordi gulvet også var skævt.
Og glæden, da snedkeren endeligt forsvandt (efter næsten tre måneder "virke"). Akkurat på Tinas navnedag!
Tina var lidt bedrøvet. I hendes hjem var der altid lidt mere plads. Og for ikke at have det for kedeligt, har de foretaget en møbelflytning mellem værelserne med jævne mellemrum.
Og her var det hele fikset for bestandig!
Kun én bogreol kunne eventuel vendes 90 grader.
Husker du, da Tina sagde: "Og sådan vil det være til vores dages ende?!"
Et år senere var I i København... 


Alex Adelist
April 2015