FORORD

FORORD

Når man læser "Det Skæve Spejl", skal det huskes, at den beskrevne periode er det en tid, hvor den grusomme tyske okkupation af landet bevirkede i forsvinden af alle etiske standarder og vækkede de værste menneskelige instinkter.
Uden en tysk opmuntring, samtykke, belønning af de skammelige handlinger, samt en blodig afstraffelse af ulydighed, ville sådanne ting aldrig have sket. For i førkrigens lovlydige Polen skete sådanne ting meget sjældent.
Alligevel, disse små i antallet degenererede individer var i stand til at ødelægge det samlede indtryk af, hvad der skete under besættelsen og umiddelbart efter krigen slut.
Der blev skrevet mange bøger om de polske jøders skæbne under den tyske besættelse. De fleste af dem er nogle dokumenterede beskrivelser. Og om dem, der overlevede. Og om dem, der ikke overlevede. Det er meget vanskeligt at læse disse bøger. Bode for dem, der er følelsesmæssigt knyttet til jødedommen på grund af deres oprindelse og familie, og for dem, der kan eller bør betragte dette emne fra sidelinjen. Problemet med disse bøger er den næsten ensidige formidling af disse hændelser. Altid fra ofrenes side.
"Det Skæve Spejl" forsøger at vise de samme begivenheder fra et andet synspunkt. Hovedsageligt gennem øjne af de polske deltagere eller seere af disse begivenheder. Derfor er fortællinger i de fleste tilfælde blottet for subjektive følelse, skønt det ikke kan siges, at disse folk ikke udviser deres normale menneskelige reflekser. Intet her er helt sort eller helt hvidt. Og de "onde" er ikke så onde, og de "gode" er heller ikke ret gode.
Selvom historiernes plot er i de fleste tilfælde baseret på de tilgængelige beretninger fra vidner til lignende begivenheder, er alle forekommende personer og alle beskrevne begivenheder en fiktion, og enhver lighed mellem navne, efternavne, karakterer, steder eller begivenheder er helt tilfældig.