DIASPORA (6)

Tilbage til fortiden
(6) Diaspora

Anka havde ringet, at den planlagte Szczecin-stævne ikke bliver til noget.
Årsagen? Kun 70 tilmeldinger. Og den kvindelige boss af Szczecins Jødiske Kulturselskab kan ikke få sponsorer til en flok under 100 styks.
Du har ikke deltaget i den første stævne, så afblæsning af den næste gjorde ingenting. Specielt på grund at de obligatoriske møder med byens "myndigheder".
At møde hinanden, efter så mange år i udlandet, kan du sagtens forstå.
Men hvad dælen, skal man med "myndighederne"? Bare for sponsorpengenes skyld?
Og hvad skal man tale med dem om? Da ikke om årsagen til jeres udvandring?
En tom snak om en fejlagtig politik af det gamle styre ville ikke ændre noget.
Hvorfor forlod du Polen, og hvorfor så sent?
Du ventede indtil 1976. Næsten otte år senere end dem, der udvandrede først.
Hvornår begyndte du tænke om udrejsen?
For enden af fyrrene, i det forrige århundrede, er kun en tåget minde om forældrenes bekendte, som emigrerede til det nyoprettet Israel, samt et glimt af en militærtræning af Haganah adepter i Bartoszewo lejren.
Du husker bedre den anden bølge efter 1956, selv om den eneste du husker, er Bumek. Han var 3 eller 4 år ældre en dig, og på en måde var han lige som din ældre bror. Du husker også hans stedfar, hr. Miner, som var en overdrivelsesmester.
Husker du hans historie om et fiskeri ved Oder fløden? "Nu skal De høre! Nå jeg går der for at fiske, så er der nogle fisk på 200 - 300 kilo! Man fanger to, tre sådanne stykker, tage dem hjem under armen, så kan man brødføde hele opgangen!"
Dengang har I heller ikke rejst til Israel, selv om din far har sendt derover en stor kiste fyld med gods. Hvad var det i den? Det eneste, du husker, var en Simpson-Suhl knallert, som du ikke fik lov at afprøve.
Masse mennesker rejste og amhu-gruppen (amhu - Hebraisk: én af os) i din klasse skrumpede til næsten ingenting.
Fars rejselyst forduftede, og sådan gik halvtresserne og det halve af tresserne.
Du afsluttede din ingeniøruddannelse, og begyndte dit arbejde på et skibsværft.
Du passede egentlig ikke ind, fordi du var ikke god til at drikke vodka.
Husker du din periode i Trasser Gruppen? Gruppen havde beskæftiget en masse forskellige mennesker, og der var altid et påskud til drikkeri. Fødselsdage, navnedage, konfirmation, nyfødt barn, bryllup, lønforhøjelse og mere til. Bare vælg.
I sad på første sal, og i kælderetagen var der et lager med alt, der var nødvendig til skibsafprøvning på havet. Nogle ventiler, rør, fittings, elektriske kabler, stikkontakter, pærer, gummistøvler, stormtøj, lygter, hængekøjer, drikkevand, konserves, brød, vodka... Ok ja! Enhver lykket afprøvning på havet skulle skåles for!
Ingen under, at Gruppen havde en nem tilgang til lageret, hvor man kunne købe vodka efter en gros (billige) takster. "Giveren" kom sædvanligvis med to liter vodka, som var serveret i Gruppens lokale før klokken to om eftermiddagen. Derefter gik en "samlerhat" rundt, fordi det sømmede sig at gengælde giverens gestus, og nå på lager før det blev lukket for dagen. Klokken tre passerede du stiv gennem værftets port, og gik sammen med de andre til den nærmeste café. Officielt havde caféen ingen sprut, men for jer var der et specielt rum, hvor disse regler ikke gjald.
Du deltog i den første omgang og stille forduftede. Resterne af din bevidsthed var nok til tage den rette sporvogn, som kørte dig hjem, hvor du kunne lægge dig på en sofa og falde i søvn. Det sidste, du hørte, var: "Så kom han igen fra arbejde!" Hvis du ikke havde fået en assistentstilling på det Polytekniske Læreanstalt, havde du gode chancer at blive en alkoholiker.
Arbejde som en videnskabelig- og undervisningsassistent; det var noget for dig!
Du blev send på nogle relevante kurser: Pædagogik, Didaktik og Undervisningspsykologi. Du brugte masse af tid til en forberedelse af undervisningen. Sand at sige, det var først dengang du har lært og forstod de ting, du har bestået eksamen af!
Ifølge din mening, næsten alle tilgængelige undervisningsmaterialer, undtagen en enkelt russisk opgavesamling, var ikke velegnet til undervisningen af dit fag.
Du besluttede at udarbejde dine egne opgaver til studenterøvelser. Ifølge dig, skulle de stimulere de studerende til en selvstændig og kreativ tænkning.
Senere, har du fået at vide at man kaldte dig en "snedig" eller "grusom" assistent. Fordi, du plejede at fortælle dem, at opgaverne kunne løses på et "snedigt" vis, eller at de var "grusomt" lette.
Ved den første terminsprøve spurgte du de studerende om de havde nogle forslag til en ekstra prøvetermin for dem, der ville dumpe i første omgang. De grinede lidt af det. Derefter havde de lidt mindre at grine af. Til prøven har du skrevet på tavlen alle formler forbundne med undervisningsmateriale. Også dem, der ikke havde en forbindelse med prøvens opgaver. Meningen var, at den "tænkende" student skulle forbinde en opgave med de relevante formler. Ikke andet. Du godkendte prøver med så lidt, som 40 % rigtige, men alligevel var der 80 % af de studerende, der skulle gå om. Selv om der var også et par stykker med 80-90 % resultat. Den ekstra prøve beståede det halve af gruppen, og resten kørte gennem den mundtlige til enden af semesteret. Den afsluttende terminsprøve har du lavet forholdsvis nem, og de studerende blev lidt mopset af den grund. Fordi, på grund af de sure erfaringer fra den første terminsprøve, har de "unødvendigt" brugt masse af tid til forberedelser til den sidste prøve. Og alligevel var der to fjolser, der ikke har bestået.
Ud fra tidsperspektiv kunne man sige at du var en værre skiderik, men dengang troede du at være genial.
Det var på denne tid du blev interesseret i turismen. Du blev medlem af den Akademiske Turistklub, som du var i en overgang en formand for. Du organiserede også nogle store vandringsstævner ved Østersøkysten. På et af disse stævner fik du en fornemmelse, at noget var galt. Det var lige efter Marts 68 begivenheder. Myndighederne var ret foruroliget på grund af jeres vandringsstævne, med en samling af de studerende fra hele landet.
Hvad kunne udtænke en 700 personer stærk studenterskare, sejlende på vej hjem med to skibe fra Miedzyzdroje til Szczecin? Det var dig, der beordrede kaptajnerne at forsinke 45 minutter ankomsten af det andet skib. Alligevel var du ret foruroliget, da den anden gruppe (hovedsagelig fra Szczecin) samlede sig ved den Hvide Ørns statue. Det endte med en lille forskrækkelse, selv om du fik at vide at dit navn var på amtets partikontor liste.
Du var også medlem af turistredaktionen i studenterradioen, og havde hver uge sine 200 ord. Du fik at vide at din og andre "amhus" deltagelse i radioen virkede meget mistænksomt. Man har også foreslået dig at samle de andre, og anmode amtets partikontor om en "afklarende" møde.
Hvad for noget?! Gå til dem og hvad? Hvordan kan man forklare, hvem har organiseret akkurat sådan en gruppe og hvorfor?
Det startede også på den Polytekniske Anstalt. Hele Anstalten skulle til møde, hvor man skulle fordømme studenteruroligheder i Warszawa. Alle forelæsninger var blevet afblæst for at øge antal af deltagende i mødet.
Det var din ugentlig konsultationstid, men selvom ingen af de studerende har vist sig hos dig, kom du ikke til mødet. Næste dag, chefen kalde dig og én af adjunkterne ind til sig, og forlangte en skriftlig forklaring hvorfor I ikke var til mødet. "Alle Anstaltens aktiviteter er blevet afblæst, og en akademisk lærer har en pligt til at give et godt eksempel!" Du blev redet af den ophidsede adjunkt. "Her Docent! Stalins tider er for længst forbi!" Du blev bedt om at forlade rummet, og chefen havde en lang samtale med adjunkten. Men derefter var det aldrig mere tale om en skriftlig forklaring.
Den officielle antisemitisme i slutningen af tresserne.
Den skjulte antisemitisme eksisterede altid.
"Nu skal De høre! Jeg kendte én af Jer før krigen. En Jøde. Men en ordentlig en!"
Den skjulte støtte i befolkningen blev mere tydelig. "Zionister væk til Siam!" "Den femte kolonne har sunget jødiske sange, da de israelske aggressorer angreb de arme Egyptere!"
Til sidst var det nogen, man kunne beskylde for Folkerepublik Polens dårlige situation.
Som Goebbels har en gang sagt: "Hvis Jøderne havde ikke eksisteret, skulle man opfinde dem!"
Klapjagten på "amhu"-folk var tydelig. Mange har mistet deres job. De unge begyndte at rejse ud af landet. Og derefter hele familier.
Dine forældre havde stillet deres lejlighed til rådighed for de "våde" sammenkomst med de toldere, der skulle bestikkes for at "lukke øjne" for en del af rejsebagagen.
Husker du den fordrukne tolder, som råbte: "Hvis vi nogensinde mødes, så vil enten jeg Dem eller De mig slå ihjel!" Og de dumme Jødinder: "Sådan siger man bare!"
Nej! Sådan siger man ikke! Men en drukkenbolt vil sige, hvad en ædru tænker!
Men det var som om det ikke var dit problem.
Du havde din læreanstalt, din turisme, og til helvede med resten!
Ved et tilfælde fandt du i dit skab på kontoret en mærkelig filmrulle, som lå mellem dine private film. Du har opdaget den, fordi dens farve skilte sig ud fra alle andre. Billeder viste dele af et industrikort, men du havde ikke lyst til at kigge på detaljerne. Med rystende hænder og uden betænkning, har du klippet rullen i små stykker, og skyllede dem på et toilet.
Først i Danmark har Tina fortalt dig, at din far betalte nogen fra anstalten, som kunne skade dig dengang. Var det din chef? Meget muligt, fordi han også var en partisekretær. Din kontrakt som senior undervisningsassistent nærmede sig til ende. Egentlig var du ikke ansat. Ifølge de gældende læreanstaltens ansættelsesregler blev du "kaldt" af Undervisningsministeren til at beklæde stillingen for tre år. Efter den periode "kaldet" kunne være fornyet for de næste tre år. Mangel på et fornyet "kald" var ensbetydende med en afvikling af ansættelsesforhold, uden nødvendigheden for yderlige skrivelser. Sådan var reglerne.
Men ikke denne gang. Ak nej! Du blev kaldt til personalechefen, som har givet en... opsigelse! Med virkning fra dagen for det ministerielle "kald" afslutning!
Fik du lært noget ud af det? Næppe!
Du fandt et nyt job, som en teknolog til igangsættelse af nye produkter.
Med iver tog du dig af de nye opgaver. Videnskabeligt. Analyse af tidsforbrug af de enkelte projektaktiviteter. De maskinelle, finansielle og menneskelige ressourcer.
Dagligt tilsyn af aktiviteters forløb. Daglig kamp med chefer for de involverede fabriksafdelinger, og underrettelse af den tekniske direktør om projektets fremskridt.
Du tog dit arbejde meget alvorligt, og du havde altid et forslag hvornår og hvem skulle "klemmes" hårdere end de andre. Tre år senere, ved én af de "våde" fabrikskomsammen, den tekniske direktør havde indrømmet at han tabte fra tid til anden en fornemmelse på hvilken side af hans skrivebordbord stod en direktør.
Du var ung, og kende ingenting til de specifikke forhold på en arbejdsplads, eller om de uskrevne bureaukratiregler. Mærkeligt nok, dine mangler på disse felter har hjulpet dig med igangsætning af en ny produktionslinje. Den nye linje var et forbedringsforslag, udarbejdet af en ingeniørgruppe fra de tekniske afdelinger. For montagen og igangsættelsen af linjen skulle stå en gruppe bestående af det tekniske personale fra produktionsafdelinger. På direktørens anmodning har du samlet igangsættelsesgruppen, og har foreslået en tidsplan for projektet. Der kom ikke noget modforslag, men på dit spørgsmål hvornår kan de starte arbejdet, begyndte de at grine. Selvfølgeligt kan de starte. Men det gør de ikke, før de får en sikkerhed for, at de bliver betalt lige efter linjens opstart. Du forsikrede dem at du vil sørge for det. Det grinede de meget af. Det er ikke hr. Ingeniør, der tage en beslutning om pengeudbetaling, men hr. Direktør. Og hvis hr. Ingeniør skaffer Direktørens underskrift for den omtalte udbetaling, ville de så starte? Selvfølgeligt! Men først vil de se den underskrift!
Problemet lå i den omstændighed, at en afregning af et forbedringsforlag blev foretaget først et år efter implementeringen af projektet, hvor man kunne udregne alle omkostninger og besparelser, samt et betalingsbeløb for forslags stillere. Selve omkostningen af igangsættelsen af projektet var altid en usikker post. Derfor igangsættelsesgruppens betaling var normalt udsat indtil afregningen af selve projektet.
Du gik til direktøren, og informerede ham, at alt var parat til igangsættelsen af projektet. Der mangler bare en lille formalitet. Direktørens underskrift under en udbetalingsordre for igangsættelsesgruppen efter opstart af produktionslinjen!
Direktøren var ikke begejstret, men efter en kort diskussion har sat sin underskrift.
Du viste dokumentet igangsættelsesgruppen. Det var en stor overraskelse for dem. Men samme eftermiddag kunne du se en heftig aktivitet ved den nye produktionslinje.
Det vidste sig, at de labaner havde i al stilhed forberedt 60 % af linjens udstyr. Linjen blev taget i brug efter 4 uger. Senere har du fået at vide at en igangsættelse af den type projekter varede normalt ni måneder!
Fra den tid havde du ikke nogen problemer med dine projekter. Endnu værre. Folk har lavet tingene for dig, og forsømte at færdiggøre de ting som var planlagt.
Men ingen roser uden tørn. Efter din tilbagevenden fra Landbohøjskolens eventyr har du fundet helt tilfældig et smedebrev om en ansættelse af en Jøde i en vital for fabrikken stilling. Du blev pludseligt ringet op af Maciej Poszel, hos hvem du havde et af afslutningsprojekter på den Polytekniske Læreanstalt, og som derefter var din "arbejdskammerat", der du var en undervisningsassistent. Det var en overraskelse, fordi I skiltes ikke som perlevenner. Det sidste du kunne huske var, at dit skrivebord blev flyttet på hans kontor, fordi dit værelse skulle renoveres. Det så ud til, at siddende ved sit skrivebord, har du bevæget dine fødder rigtig meget, og efter skrivebordet blev fjernet, kunne man se en masse sorte ridser (på et rødligt linoleum), som efter Poszels mening var blevet gjort med vilje!
Men denne gang havde han brug for dig. Han har lige fået en docent stilling på Landbohøjskolens Mekanisering Institut, og havde brug for én med erfaring i undervisning.
Faktisk, passede det dig udmærket. Som en akademisk underviser kunne du få en (10 m2) større andelslejlighed, og dette blev akkurat aktuelt, efter 9 års venten!
Igen tog du villigt fat i en forberedelse af forelæsninger, og til sidst lærte du den Deskriptiv Geometri, som du skulle undervise i, sammen andre fag.
Maciej plejede at køre dig hjem i sin TRABANT (en østtysk produceret bil). Du boede i en "erstatningslejlighed", tæt på det Polytekniske Læreanstalt, hvor Maciej havde sit barn i anstaltens børnehave.
Maciej var meget påpasselig med sin TRABANT, og du havde ikke lov til at åbne eller lukke dens døre. Hr. Docent åbnede bildøren, du fik lov til at sætte sig ind, og docenten lukkede forsigtig dør efter dig. Den samme procedure ved at stige ud. Du skulle vente indtil hr. Docent er steget ud og åbnede døren for dig.
En eftermiddag besøgte Maciej Landbohøjskolens partisekretær. Det ville ikke være noget mærkeligt i det, men det har slået dig, hvor unaturlig var Maciejs opførsel mens I kørte hjem. Du har besluttet sig at komme forbi Landbohøjskolens personaleafdeling næste morgen. Du har arbejdet på Instituttet og fik udbetalt din løn i et par måneder. Så tænkte du, at det var på tide at få dine ansættelsespapirer. Og så en stor overraskelse! Personalechefen kunne ikke udlevere dem! Og på et spørgsmål hvorfor, har hun dækket sig med Rektorens beslutning. At få en audiens hos Rektoren tog et par dage. Han var meget elskværdig, men egentlig forklaring fik du ikke. Han sagde at du skulle fortsætte med dit arbejde, og nævnte at den eneste, der kan forklare årsagen er Landbohøjskolens partisekretær. Du besluttede at tage tyren ved hornene, og gik til partisekretæren.
Samtalen overvarede også Michas Antoniewicz, som du kendte som en formand for turistudvalget i Szczecins afdeling for den Polske Studentersammenslutning. Her havde han en stilling som tredje partisekretær.
Det var ham, der fortalte dig at Landbohøjskolens partiudvalg var lige ved at lave et svinestreg da Tina, din kone, skulle have tilladelsen til påbegyndelse af sin doktorafhandling.
I samtalen har du fået at vide, at din ansættelse var en fejl. At beslutningen blev taget mens medlemmer af partiudvalget var på ferie. At der var en anden (negativ) medarbejderbedømmelse af dig fra den Polytekniske Læreanstalt, som ikke blev sendt i tide. At Jøderne var en slags betændelseselement, og som sådan et skulle de ikke have noget til fælles med den polske ungdom. Og at du selv har giftet dig med en Jødinde!
Du besluttede at besøge Amtets Partiudvalg. Hos amtets partisekretær for undervisningsanliggende har du fortalt hvem, hvad og hvornår har sagt, og har bedt om forklaring om alt det der er din oprindelses skyld. Derefter skulle du gentage det hele på skrift og underskrive. Partisekretæren ville se dig om to uger, hvor sagen skulle afklares.
Du besøgte også en partisekretær på den Polytekniske Læreanstalt, fordi du ville have nogle detaljer vedrørende den "anden" medarbejderbedømmelse.
Hele dit liv var du apolitisk og upartisk, og her: "Kammerat sekretær. Jeg var altid en loyal borger. Så hører jeg overraskende om mit negativ omdømme. De kan sagtens forstå hvordan jeg føler mig" Og ham sekretæren: "Som en karklud?!" Med ét har du forstået, at dette besøg var en fejltagelse.
Efter to uger et møde hos amtets partisekretær.
Det er rigtigt at din ansættelse på Landbohøjskolen ikke var den bedste løsning.
Og et arbejde i et industrielt foretagende ville være en meget bedre udnyttelse af dine færdigheder.
Det lykkedes, desværre, ikke at finde den anden medarbejderbedømmelse, og nogle kammerater kan forvente visse konsekvenser af den grund.
Og kammeraterne fra Landbohøjskolens partiudvalg har ikke bekræfter forløbet af deres samtale med dig.
Hvad skulle du have forventet, din store idiot!?
Du fik en opringning fra den tekniske direktør fra din forrige arbejdsplads. Han spurgte om du kunne lokkes tilbage. Med højere løn end du fik som en underviser.
Du nåede i mellemtiden at flytte ind i din nye andelslejlighed, og venten til det akademiske års afslutning, og en eventuel mangel på en forlængelse af underviserkontrakten, var ikke den mest opløftende følelse.
Så du har indvilget at komme tilbage.
Den tekniske direktør fik dig til at udarbejde et forslag til reorganisering af de tekniske afdelinger. Meningen var at flytte den nuværende Overteknolog på et sidespor. Han var af uddannelsen en elektriker, mens virksomhedens teknologi var hovedsageligt af en mekanisk art. Du har opfundet en Overtermikker stilling, fordi virksomheden stod for 75 % produktion af alle termoelementer i landet. Overtermikker afdeling skulle bemandes med en del af Overteknolog afdelings personale.
Og du har fået de resterende 26 ansatte og den ledige stilling.
Og du startede igen. Tina har påstået at også din stemme ændrede sig, da du talte i telefonen med dine sektionsingeniører. Det var en top af din professionelle karriere, selvom dine studiekammerater besat nogle direktørstillinger. Som én af dem sagde: "Hvem er en Overteknolog? Ikke en gang en direktør, og alligevel et svin!"
Gierek (det polske kommunistparti nye førstesekretær) var ved magten, men alt var ved at vende til det gamle. Efter Radom optøjer, har man organiseret støttemøder for Giereks politik. Folk fik fri fra arbejde og var kørt med fabrikstransport til disse møder.
Den skiderik, som mistede fabrik partisekretærens stilling efter December 70 optøjer, var blevet valgt til tredje sekretær. Det var sandsynligvis ham, der skrev smedebrevet om ansættelsen af en Jøde.
Du var en Overteknolog og ansvarlig for virksomhedens tekniske niveau, men du måtte ikke deltage (officielt) i møder med de vestlige samarbejdspartnere.
Hvad så? Hvad ville du vente på? På en næste gylleladning?
Hvor længe ville du sige at det regner, mens nogen pisser på dig fra oven?
Var det sådan en fremtid, du ville skabe dine børn?
Efter lange diskussioner med Tina, har I taget en beslutning.
Tinas bror var i Danmark for syvende år. Du udnyttede én af dine tjenstlige rejser til Warszawa for at besøge den danske ambassade. Det positive svar kom næste måned.
Sådan set var du ikke nervøs, men rejste med familien tre måneder efter 6 kilo lettere.
Beslutningen var taget, og man skulle pløje sig igennem alle de formaliteter.
Den sidste smule tvivl forduftede i det øjeblik man har forlangt af dig en underskrift under afsigelse af det polske statsborgerskab dokument.
Nu var du statsløs. Du havde ikke en gang krav på et pas.
Kun et Udrejsedokument. Kun den ene vej. Ud! Hvilken lettelse!
Du skulle til et fremmed land. Men du ville være fremmed der af din egen vilje!
Hvis de kommer til huske dig på det, ville det være sand!
Velkommen (gad vide hvilken gang) i Diaspora!

Alex Adelist
Februar 2015