ONKEL WIESIEK (11)

2019-02-18

Tilbage til fortiden

(11) Onkel Wiesiek

Din bedre halvdel er den såkaldte "blanding", fordi faderen var en Jøde og moder en Polak. Hvad er så dine døtre, der er dansk gift, vil du ikke spekulere for meget på.

På grund af ovennævnte kendsgerninger, har dine slægtsforhold udvidet sig til at omfatte den polske familiegren. At din Tina er døbt, fordi sådan gjorde man lige efter krigen, hvor din svigerfar, en oberst i Den Polske Hær, gik med sine soldater til kirke prædikener, har aldrig generet dig.

Kontakter med den "anden" gren af familien var ret sporadiske, selvom bedstemor Sewa, bedstefar Jan og bedsteonkel Tadek var meget søde under jeres besøg hos bedstemoren i Warszawa. Det samme kan også siges om tante Wiesia og hendes ældre søn Andrzej, som bestod sin militærtjeneste i jeres by. Den anden søn af tante Wiesia havde lige som nogle betænkeligheder, men det har man aldrig talt om.

Der var også en anden gren af jeres polske familie, og til den hørte onkel Wiesiek. Onkel Wiesiek og hans kone var læger, ret velhavende, hvis man sammenligner med en gennemsnitsfamilie i den daværende, socialistiske Polen.

Kort tid efter I havde kommet til Danmark, og var i gang med at bygge op jeres ny eksistens (sene halvfjerdserne), fik I uventet et brev fra onkel Wiesiek. De har netop planlagt en rundtur i Europa og besluttede for at besøge København og bo hos jer et stykke tid.

Tina blev meget glad. Hendes polske familie kommer på besøg!

I kendte ikke onkel Wiesiek ret godt, fordi han var i Szczecin kun en gang. Og kun for at tilbringe natten i jeres lejlighed, fordi resten af opholdet var han maget optaget med noget andet.

Men en familien er en familie, så tage man imod den med åbne hænder...

Du har lige fået dit første job i Danmark. Begynderlønnen, efter skatten var trukket fra, var sådan set lavere en hvad I havde på socialhjælpen. Men hvad helvede!

Man dør jo ikke af sult.

De kom i bil. Onkel, tante og deres lille søn. Tina gav dem straks jeres soveværelse, hvad du personligt ikke var for glad for. Men det var jo trods alt familie. Du blev endnu mindre glad, da du begyndte at pumpe den luftmadras, du skulle sove på. Madrassen var bragt af onkel Wiesiek, fordi I har aftalt per brev at onklen vil købe i Polen en god madras, som I selvfølgelig ville betale for (i fremmed valuta, dvs. danske kroner), fordi de havde brug for udenlandsk valuta til rejsen. Onklens private omregning fra polske zlotys til danske kroner var 25 til 1. For madrassen, som han sagde, var en prima kvalitet, har han forlangt 100 kroner. Så du blev lidt mopset, da du, mens du pumpede den forbandede madras, opdaget en etiket, hvor der stod: "Anden sortering. 700 zlotys" Han gad ikke en gang at fjerne marekatten!

Pyt være med det. Det samme med cigaretter og en flaske "Wyborowa" (polske vodka), fordi onklen var ikke sikker, om han ikke ville få en bedre pris i Spanien, hvor de havde planlagt at bo med venner.

For dem har onkel og tante bragt et porcelæn sæt fra Ćmielów (meget kendt og eftertragtet polsk porcelænsfabrik), som de stolt viste jer. Hvad havde de med for jer eller Tinas mor? Kun et flot smil! Nå, måske ikke helt, fordi tanten gav Tina en åbnet chokoladeæske, hvor chokoladestykker var lidt harske af alderdommen. Sandsynligvis en gave fra hendes patienter. For at gøre det endnu sjovere, efter deres afrejse har I fundet på jeres soveværelse en tom chokoladeæske med cellofan og det hele, som lå under sengen, og som tante sandsynligvis ikke gad smide ud i skrællespanden. Så var det ikke underligt, at Tinas mor forduftede lige efter deres ankomst, og efterlod deres servicering til jer.

Og en servicering har man forventet, fordi onklen havde udarbejdet en sightseeing plan, som krævede en forlængelse af deres transitvisum med en dag. Selvfølgelig måtte du tage fri fra arbejde for at ordne det på politiet. Resten af dagen har Tine vist dem rund i København, og sent på eftermiddagen skulle du pjække fra dit sprogkursus, fordi de har ønsket sig en tur med til Tina til Tivoli, og dine piger kunne jo ikke være alene i huset. Efter Tivoli turen var onkel og tante så trætte, at der ikke var nogen tid til et familiesamkvem. Det samme var jo tilfælde på ankomstdagen. Næste dag, efter morgenmaden tog de af sted.

Tina var også lidt forbitret over deres opførsel. Det viste sig, at tanten solgte hende æg, som skule være "lige fra hønen", til 3 kroner stykket, og som vidste sig at være stemplet! I jeres butik kostede disse æg 1 krone stykket! Da hun gik med dem til et supermarked for at shoppe, købte de også ind, men efter de hal lagt varen på båndet ved kassen, blev de pist væk, så hun måtte betale for dem. Turen og entreen til Tivoli betalte naturligvis Tina. Deres lille dreng var virkelig glad for disse karruseller i Tivoli og ville forfærdelig gerne prøve dem, men forældrene kunne lige som ikke se det. Indtil Tina, der syntes at det var synd for ham, købte nogle billetter til disse vidunderlige ting.

Lige før afrejsen tiltuskede tanten fra Tina en hel kaffepakke. "Fordi deres kaffe var allerede pakket ind i bagagen."

Nå ja. De gennemførte deres planlagte sightseeing, men der blev ingen tid til familiesamvær. Måske har de troet, at det bare tilkommer dem? Fordi alle i Vesten er jo millionærer!?

Et par måneder efter fik I et brev fra onkel Wiesiek. De var i Spanien. De var i Italien. Og fra Vesuv toppen har de sendt i deres tanker nogle hilsner til jer. (Måske fordi et postkort og et frimærke havde de nok ikke råd til?!) Men de bedste minder havde de fra opholdet hos jer.

Derfor har de planlagt et ferieophold hos jer og Tinas bror i Sverige til juli måned næste år. Samt et kort besøg i London, mens deres bil bliver parkeret hos jer. Og de er selvfølgelig overbevidste, at du og Tinas bror vil tage sig af deres ophold planlægning og hele logistikken.

Tina blev lidt forskrækket, fordi til næste juli har I planlagt jeres første udlandsferie (Costa Brava). Mens du blev pisse sur.

Og du skrev tilbage, at din opfattelse af deres besøg var helt anderledes. At du ikke havde en følelse at være besøgt af familien, men bare at være et gratis overnatningssted og et fordelagtigt valutavekslingssted. Og at i juli måned, rejser I selv på en velfortjent ferie. Og at kopi af dit brev, sammen med kommentarer vedrørende deres første ophold hos jer, vil du sende til Tinas bror, der vil afgøre, om han vil deltage i deres ferieplaner.

Måske kan det virke underligt, men siden da, har hverken dig eller Tinas bror har hørt fra onkel Wiesiek ...

Alex Wieseltier

Februar 2019

Alex Wieseltier - Uredte tanker
Alle rettigheder forbeholdes 2019
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang