SKØRTEJÆGER

SKØRTEJÆGER

Hvad noget? Swietlicki? Men det var jo ikke hans rigtige navn!
Er du hans slægtning? Nu kan jeg se en vis lighed. Do se også godt ud,
Fyren var virkeligt flot. En rigtig filmstjerne!

Hvor ved jeg det fra?
Fordi det var Wanda, min søster, som fandt ham slæbte med sig til vores by.
Og han blev hængende her i omegnen omtrent et år.

Swietlicki var et fornavn på hans falske ariske identitetspapirer.
Han så ikke jødisk ud, og med de papirer var der ingen, der var efter ham.

Han var en god kammerat, og han kunne drikke som en svamp!
Hver gang han lavede en god forretning, plejede han at give en omgang eller to på værtshuset.
Nej, man kan ikke sige at han var en gnier.

Man han havde en frygtelig trang for kvinder.
De vidste hvem han var. For han viste dem noget andet end de falske papirer, hvis du forstå, hvad jeg mener...

Han var også en skørtejæger før krigen og pralede med det til Wanda.
I starten fortalte hun ham, at hun aldrig ville gå i seng med en jøde, fordi hun ikke kunne fordrage ​​dem...
Men efter han viste hvad han kunne i sengen, var hun villig til at gøre alt han ville. Lige meget hvornår og hvordan. Hun fornedrede sig selv på alle mulige måder - alt bare for at holde ham interesseret i hende.
Selvom den skiderik hånede hende på det groveste.

Jeg ved ikke, hvordan Wanda fandt ham. Hun ville aldrig sige det.
Hun var fuldstændig forgabt i ham, og han udnyttede det.
Hun gik endda med til, at han kunne være med andre kvinder.
Bare han kom tilbage til hende til sidst.Han havde en sådan kvindetække, at kvinder selv kastede sig over ham.
Bare et forbigående blik fra hans øjne, og de var lige ved at tabe trusserne!

Der var en garnison i vores by, og da tyskerne invaderede landet, blev mange mænd taget som krigsfanger og sat i lejrene.
Men deres kvinder havde jo stadig deres behov, og Swietlicki kunne yde sin bistand.Han var så populær, at kvinderne stiltiende gik med til at han kunne go fra den ene til den anden efter behag.
En nat med den ene, morgenmad med en anden, frokost med endnu en, kvindeskift til aftensmad og så videre. Sådan en laban!

Men han vendte altid tilbage til Wanda.
Og hun reparerede hans tøj. Købte ham nye skjorter. Og et nyt jakkesæt.
Han tog imod det hele som om det var ham da gjorde hende en tjeneste.

Det værste var, at de andre ​​kvinder også fuldt ud accepterede det.
Det så ud til, at selv dem, hvis mænd var hjemme, også ville afprøve ham.
Og den bandit ville ikke afvise nogen af ​​dem.
Han havde endda et smil og venlige komplimenter til de ældre damer.
Der gik rygter om, at han endda gjorde det med vores politibetjents kone...

Han holdt kun afstand til de giftefærdige piger.
En gang, over en drink, forklarede han, at disse piger ikke var et besvær værd. De var uerfarne i sengen og vidste ikke hvordan man giver glæden. Og troede altid, at det næste trin ville være et bryllup. Og det kunne være farligt, fordi en rasende far kunne sætte en kugle i panden på en.
Så hvorfor, for helvede, skulle man risikere med en, der ikke kendte spilleregler, hvis man kan gøre det med en, der ved, hvordan man giver og tage imod?

På grund af alt dette begyndte de lokale mænd at være mindre venlige mod ham. Men ingen af ​​dem vidste at han var jøde.

Og kvinderne var stadigvæk på hans side.
Det var ikke til at forstå. Var han en troldmand eller hvad?
En gang blev han taget med nogle smuglervarer, men gendarmens tøjte redede ham på et eller anden måde ud af det.

Men der kom et tidspunkt, hvor han begyndte at forsvinde for korte perioder. En uge, og nogle gange i mere end ti dage.
Damerne var bekymrede. Det kunne være sket, at han blev fanget og sendt til tvangsarbejde. Og de vidste godt, hvad der ville ske med ham, hvis hans hemmelighed var blevet opdaget.
Men han grinede bare af det og sagde til dem at han var født under den heldige stjerne.

I sidste ende fandt man ud af, at han fik fat i en anden tøjte i den nærliggende by.
Efter krigen viste det sig, at hun også overlevede takket være sine falske ariske papirer. Men ingen vidste det dengang.
Bortset fra, at han ikke var så ivrig med de lokale kvinder som før.
Ikke at han blev en munk. Men det så ud til, som om han havde mistet interessen.
Og han kom ikke tilbage til Wanda.

Og en dag kom de efter ham.
Han vidste straks, at det var alvor og forsøgte at hoppe ud af vinduet. Men vores politimand skød ham i ryggen, så han faldt ned på fortovet. Politimanden gik ned til ham, skød ham to gange i skridtet og sagde: "Dø, din forbandede jødesmovs!"

Hvem forrådte ham? - Det var Wanda!
Og hun sagde, at hvis hun ikke kunne have ham, så skulle ingen have ham!