NILA (1)

Tilbage til fortiden
(1) Nila.

Du sidder på en veranda af dit sommerhus.
Sommer. Varmt. Har ikke lyst at foretage sig noget. Ikke i travlt med noget. Skal ingen steder.
En herlig pensionist liv? Eller bare kedsomhed?
Du læser for anden gang det sidste nummer af REUNION68, en tidsskrift for de "unge" Jøder fra Polen.
Hvad har du til fælles med disse mennesker? Kun oprindelsen?
På grund af alder er du ikke rigtig på samme bølge med dem, men alligevel ...
De fleste af dem har ikke oplevet et liv som en voksen i Polen.
Polen for dem er et sommerlejr, venner fra skolen og de første ungdoms erfaringer.
Det Tabte Paradis?
Måske overdriver du en smule.
De har også fået en smag af bitterhed, men ikke i samme udstrækning.
Afrejse fra Polen og opvækst på den nye jord. Dette var deres virkelighed og base.
For dig var det ligesom en gentagelse af turen fra Sovjetunionen til Polen, bare 30 år senere, Den eneste forskel var, at denne gang var det ikke forældre men dig selv, der skulle træffe alle beslutninger.
En forskel til mellem dig og REUNIONs "børn".
Du havde ikke en mulighed for at skyde skylden af dine egne fejl på de andre.
Medmindre du ønsker at hoppe på antisemitismens hest.
Kan det være at Polakkerne gjorde dig en tjeneste?
Måske havde du brug for dette spark til at stoppe foregive, at alt var rosenrød?
Indrøm, at hvis det ikke var for dine små børn, ville du aldrig beslutte sig til at rejse.
Som sædvanlig har du haft mere held end forstand. Dengang har Danmark ikke taget sig af palæstinenserne endnu.
Hvordan ser det ud fra alle disse års perspektiv?
For dig er det 38 år. For Nila er det sandsynligvis 45.
Men historien begynder meget tidligere.
Husker du de dage? Begyndelsen af tresserne.
Nilas forældres lejlighed i Pogodno kvarter i Szczecin.
Deres kolonihave og masser af frugttræer.
Har du nogen billeder fra stranden i Miedzyzdroje?
Sommer, sol, strand, Østersøen og Nilas far.
Kan du huske, hvordan han kiggede på jer, teenagere, sorgløs løbende til vandet?
Han fortalte dig, at han fyldte den dag halvtreds år.
Han følte sig stadigvæk ung, men for dig var han allerede en gammel mand.
Du kunne altid lide ham, og af en eller anden grund følte du medlidenhed med ham.
Kan du huske maskeballet på skolen?
Fru Ala havde fremtryllet for Nila en fantastisk kreation, som foregav sig at være en dronning Elizabeth II balkjole. Du skulle være en page til dronningen, men fru Ala har fikset alt for godt den dragt, lavet af en sort foringsstof, som sammen med i sidste øjeblik fundet et spadelignende ting og hastigt malet overskæg, præsenterede dig på ballen som Henry VIII.
Det var nok til tredjepladsen i konkurrencen for den bedste kostume.
Nilas kreation blev desværre bedømt som et outfit lånt fra teatret.
Du kunne godt lide at diskutere med Nila, fordi hun var meget velformuleret og rørende idealistisk. Husker du, hvor gal hun blev, da du bedømte Warszawa opstanden i slutningen af II Verdenskrig til at være et "fåreløb"?
Du var en lille smule imponeret af hendes poesiskrivning, selvom du aldrig viste det.
Du har altid behandlet hende som en god ven. Eller måske var du ikke v"vækket" endnu?
Kan du huske deres lejlighed i Warszawa?
Nila rejste til Warszawa for at studere den polske filologi, og fru Ala gjorde alt for at være i nærheden af sin datter. Fru Alas bror fik en kontrakt i udlandet, og den "ledige" lejlighed var en fantastisk mulighed for at flytte til Warszawa.
At få en tilladelse til at bo i Warszawa og få en lejlighed der ville ligne en slags mirakel. Men Fru Ala havde lykkedes med det! Hun havde også skaffet et job for sin mand i Botwin (jødisk) kooperativ.
Og han kunne ikke tilpasse sig til de helt specielle jødiske forhold i denne kooperativ.
Det så ud til, at han ikke kunne vænne sig til livet i Warszawa.
Kan du huske deres besøg i Szczecin?
Han levede op og mindede sit arbejde i Junak (motorcykel) fabrikken.
Hun (fru Ala) kunne ikke forstå det.
"Jeg siger til ham: Du har et job, vi har en lejlighed og Nila er med os. Nyd det! Men han er ikke glad..!"
Du grinede af det dengang.
Senere var det lidt mindre at grine af.
Fru Alas bror vendte tilbage fra udlandet efter endt kontrakt, hvad ingen med sine fulde fem ville forvente. Fru Ala mindst af alle. Så livet i de lejede lokaler og søgen efter den permanente indkvartering var begyndt på ny.
Og endelig deres egen lejlighed!
Kan du huske fra den tid Witek Hjort, Nilas mand?
Måske på grund af navn og telefonfis?
"Hallo! Er det Hjort?"
"Ja. Lytter?"
"Pif! Paf!"
Nogle var mere avanceret, og informerede om den kommende afslutning af beskyttelses periode for hjorte.Sidste gang besøgte du dem på vej hjem fra Jugoslavienstur.
Man kunne føle i luften en begravelsesstemning, fordi de var ved at likvidere lejligheden, inden de skulle forlade Polen.
Hvad skulle de bruge til alle disse år, der var fyldt med bestræbelser på at få denne lejlighed? Bare for at forstå nu, at Polen ikke længere er et sted for dem?
Kan du huske disse menneskelige hyæner, der passerede gennem lejligheden for at få billigt fat i ting man ikke kunne tage med sig til udlandet?
Du kiggede på dem og havde nogle blodige tanker, men du sagde eller gjorde intet.
Hvad kunne du ellers gøre?
Du kiggede på Nilas forældre.
Disse mennesker startede deres liv i førkrigstidens Polen.
Så flygte de til Sovjetunionen, hvor de tilbragte krigens tid. Og vendte tilbage til Polen til den vanskelige begyndelse. Og da tingene begyndte at se rosenrødt ud, har skæbnen givet dem én gang til én på snuden.
Du kiggede på Nilas mor. Hvad følte hun?
Er det sådan hun har forstillet sig den nye, socialistiske Polen, for hvis hun har kæmpet og siddet årene i fængsel i førkrigstidens Polen?
Du ved ikke helt, hvordan det gik dem bagefter.
Havde virkeligheden i et nyt, meget lidt socialisme lignende land, helbredt fru Ala helt af hendes ungdommelige idealisme?
Havde hun ikke længere betragter Polen som hendes hjemland?
Var det polske sprog stadigvæk nærmere hendes hjerte end jiddisch?
Du havde altid følelsen af, at skæbnen ikke var for venlig for dig.
Men hvad med dine forældres generation?
Har du nogensinde hørt dem virkelig brokke sig over deres skæbne?
Så hvorfor klager du?
Jeg siger dig: "Nyd det!"
Men du er ikke glad ...

August 2014.
Alex Adelist