IZAAK

DET SKÆVE SPEJL 3 - IZAAK

Lod de Dem ikke at komme ind? Og ville de heller ikke tale med Dem?
Det overrasker mig overhovedet ikke. Efter sådan en historie!
Nej! Dette er ikke sandt. Der var ingen dom for et samarbejde med tyskerne!
Hvor ved jeg det fra? Fra min far og mor.
Min far hørte det bare, fordi han var ikke her fra egnen.
Han var en sergent i hæren før krigens udbrud, og da den nye regime begyndte at gå efter officerer fra den gamle hær, så havde han, for en sikkerheds skyld, indskrevet sig i folkemilitsen.
Han blev der ikke ret længe.
Derfor blev vi ret overrasket, da sådan cirka 30 år senere folk fra kombattantforeningen kom og sagde, at det fremgik af deres militsfolksfortegnelse at min far var berettiget til en kombattantpension!
Men når der gives, så tager man jo! Ikke også?
Da de sendte ham på politistationen hernede, mødte han min mor.
Bedstefar var ikke ret meget for det, men da de blev gift, arbejdede min far for ham. Min mor var et enebarn, så da bedstefar døde overtog de gården, og jeg efter dem.
Men tilbage til historien.
Mor kendte meget mere til det, fordi det foregik næsten for øjnene af hende.
Der var ikke ret mange jøder i vores landsby.
Og da tyskerne kom, så tog de dem alle sammen.
Denne Izaak kom tilbage på en eller anden måde to år efter. Alene.
Han talte aldrig om sin familie og ingen ved, hvad der skete med dem.
De blev sikkert dræbt af tyskere.
Izaak var en skomager og det gik ham godt.
Kundekredsen var meget stor.
Han havde en karl, og om sommeren så var der to af dem.
Han gav gården og kreaturerne Kraski familien i forvaring.
Så fik de bedre, fordi der var mange af dem og deres jordmark var lille.
Da Izaak vendte tilbage, måtte de give gården tilbage.
Men der var en ballade med kreaturerne.
De to heste havde de solgt. Og tyrekalven og oksen, sagde de, hold ikke vinteren ud. De afleverede to køer og resten tog de som en betaling for opbevaring.
Var Izaak ikke bange? Hvorfor skulle han være det?!
Vi var jo alle fra samme egn.
Han generede ingen. Alle kendte til ham.
Selv den lokale politimand, som altid fik sig noget ekstra, lukkede øjne for det.
Heldigvis kom tyskerne ikke herned, fordi det var en udørk.
Og partisanerne var i skoven ved siden af.
De besøgte Izaak, og han reparerede deres sko.
Og for kommandanten, som var en kavaleri officer, lavede han sko på bestilling!
Da Kraski familien ikke ville give køerne tilbage, gav Izaak i første omgang op.
Men da partisanerne udnævnte ham til en partisanskomager, blev han hårdere i filten.
Og sagde en gang at han ville klage over dem til partisanerne.
Min mor sagde, at hun hørte selv hele balladen, fordi de råbte frygtelig højt.
Og så var der kun et højt slag og et skrig, og alting blev stille.
Izaak har man ikke set derefter.
Alle troede, at han løb væk til partisanerne, fordi Kraskis ældste søn har truet med at slå ham ihjel.
Men da partisanerne kom igen for at reparere deres sko, vidste alle i landsbyen hvad der var sket.
Og da partisankommandanten fandt ud af at de bestilte hos Izaak ridestøvler, aldrig blev færdiggjort, gav han en ordre og den ældste Kraskis søn blev skudt, som en advarsel.
Så var der sorg i Kraskis familien, selv om de tog alt Izaaks gods tilbage.
Og ja! Det er rigtigt.
Da det kommunistisk regime sluttede, kom der en af Izaaks pårørende herned.
Men Kraski familien ville ikke vise ham stedet, hvor Izaaks lig blev begravet.
De var stadigvæk mopset over det.
Den yngste bror sagde altid, at han var sur på partisanerne.
At de dræbte et menneske for en dum jøde!
Men ved De hvad? Det var ikke for en jøde. Det var for en skomager!
For hvem skulle reparere deres sko bagefter?