HJÆLPEPRÆSTEN

HJÆLPEPRÆSTEN

Ja. Dette er vores gravsted. Kun en plads tilbage. Til mig.
Det skulle være min ældre brors, men de begravede ham på kapucinerkloster.
De har ikke engang underrettet os. Vi fandt ud af det ved et tilfælde.
Han døde faktisk for verden for længe siden.
Han var meget ældre end jeg var. Og så lærd. Han blev en præst lige før krigen.
Vi var pavestolte, da han kom her efter ordination og fik en hjælpepræst stilling.
Tænk engang! En præst i familien!
Vi var meget ulykkelige, da han kort efter krigen opgav præstegerningen.
Og alt på grund af disse jøder!
Jeg var en snothvalp dengang, men jeg kan huske alt.
Før krigen var der ganske mange jøder her i landsbyen. Både rige og fattige. Vi boede som naboer tæt på hinanden. De generede ingen. Og de havde deres lille synagoge.
Vores hjælpepræst diskuterede endda ofte med deres rabbiner, skønt præsten selv var ikke ret meget for det.
De fattige var ligesom os. Men de rige kunne ses med det samme.
Man kunne endda tjene lidt hos dem hver lørdag, fordi de måtte ikke lave noget den dag.
Kommunisterne? Ja. Der var da en del af dem hos jøderne. Deres familier var meget ulykkelige på grund af dette. Ikke nok med at de afviste deres religion. De anerkendte heller ikke Guds orden.
Værst var der i Sheidak-familien. De var rige, men deres ældre skiderik til søn, blev en bolsjevik! Men da politiet kom efter ham, var han allerede hos russerne.
Da krigen brød ud, og russerne kom, de jødiske kommunister sammen med en del af vore egne hilste russerne med røde faner. To af de fattige familier har bygget endda en velkomstport med blomster.
De rige og de religiøse jøder foretrak at forblive usynlige.
Den unge Sheidak kom sammen med russerne og begyndte straks at indføre det nye regime. Det var ham, der beordrede deportationen af vores lærer. Læreren var en polsk nationalist og talte altid grimt om jøderne og bolsjevikkerne. Men at sende ham på grund af det til Sibirien?!
De rige jøder var bange for russerne.
Der var specielt en. Han hed Katz. Meget rig. Han ejede et fragtfirma.
Han havde endda købt et gammelt herregård, hvor der var plads til alle vognene og hvor hans kuske boede sammen med deres familier.
Da russerne kom, har de nationaliseret alle virksomhederne.
Katz, for at være på den sikre side, tog et job i sit gamle fragtfirma som en vagt.
Han gemte sin formue hos kuskene. Og de fik en ordre til at holde øje med de separate rum, han havde i hver af deres lejligheder.
Der var en ganske interessant historie med hans vagtjob.
En gang tog Katz en enkelt agurk fra en vogn og spiste den. Og en af russerne så det.
De har straks beskyldt ham for at stjæle fra staten. Der kom en anklager og de har lavet en offentlig retssag. Alle i landsbyen fik en ordre til at komme til retssagen. Anklageren råbte, "På grund af sådanne tyve lider hele det sovjetiske land og de sovjetiske folk!".
Og Katz fik 10 års i arbejdslejr!
Sådan var det med russerne.
Da tyskerne kom, så blev det hårdt for jøderne.
Til at begynde med, havde tyskerne brækket rabbiners ben og skød dem, der forsøgte at gribe ind. De fortalte os, at hvis vi havde nogle gamle mellemværende med jøderne, så kunne vi gøre, hvad der passede os. Det fik jøderne straks at føle. Bolsjevik-familiens hytter blev brændt ned og der var nogle, der blev gennembanket. Men den største sjov havde man med de rige jøder. De prøvede at få vores præst til at forsvare dem. Men præsten afviste dem og sagde, at han ikke ville blande sig i private skænderier. Hjælpepræsten rystede bare på hovedet og sagde intet.
Nej. Der var ingen myrderier af jøder i vores landsby. Vi havde bare hjulpet med at jage og fange dem, da tyskerne beordrede en samling før afrejsen til ghettoen.
Jeg, sammen med andre drenge, snusede rund og fandt dem, der forsøgte at skjule sig.
Og folk tog alt overladt jødisk ejendom. De havde jo ikke brug for den alligevel.
Disse kuske havde taget sig af Katzs gemmesteder. Og de fandt penge, ejendomspapirer, gældsbreve og meget mere. Folk havde beriget sig på jødernes bekostning.
Præsten lod ud som om han ikke så det, fordi hele landsbyen var involveret i dette, og han lå syg det meste af tiden.
Alt var på hjælpepræstens hoved. Og han var meget trist. Hans prædikener i kirken om næstekærligheden var så rørende, at man kunne få rysten i hele kroppen.
Men som det plejer at være, folk forlod kirken og gjorde det samme som før.
Med alle de problemer med tyskerne og partisanerne var det ikke nogen, der tog sig af prædikens ord.
Kort efter krigen slut vendte Katz tilbage til landsbyen!
Da han så, at hans skjulesteder blev plyndret, blev han meget oprørt. Derefter sagde han, at han ville inspicere dem. Alene. Kuskene sagde ja til det. Men da han kom ud fra det første rum, fangede de ham. Og da de rystede ham kraftigt, faldt masse guldmønter på gulvet!
Han havde nogle hemmelige gemmesteder der! De forsøgte at få ham til at fortale eller vise de andre skjulesteder, men det ville han ikke. Heller ikke da de begyndte at slå ham. Så de slog ham hårdere. Hele landsbyen har hørt det. Han skreg bare højere og højere, men ville ikke sige noget. Pludselig holdt han op med at skrige. Og ingen har set ham derefter.
Atmosfæren i landsbyen blev meget ubehagelig. Folk kunne ikke se hinanden i øjnene.
Hjælpepræsten, efter at han tog imod landsbyboernes bekendelser, har lost sig i kirken og græd som et barn.
Dagen efter sagde han til præsten, at han skulle til stiftet.
Og han havde normalt tøj på, da han kom tilbage.
Han sagde, at han kunne ikke mere være en præst. Fordi han svigtede Gud.
Du godeste, hvordan?!
Fordi han tillod sin troende flok at forgribe sig mod Guds bud.
Fordi han ikke reagerede, da landsbyen ikke fulgte et bud "Elsk din næste som dig selv."
Fordi han kiggede på sine sognebørn, da de i forfærdeligt vanvid glemte om "Ikke gør med andre, hvad du ikke ønsker, at andre skal gøre mod dig" og ikke reagerede.
At han aldrig nævnte i sine prædikener, at de gjald også deres jødiske naboer.
Derfor følte han sig medskyldig i mordet på Katz og uværdig til at være præst.
I bispedømmet overbeviste de ham, at hvis han ikke mister troen på Gud, kunne han tjene Ham på en anden måde.
På den måde fandt han sig hos kapucinermunkene.
Og blev der indtil sin død.